Atcore vinder Google Marketing Platform Partner Award

Article

Atcore og Matas vinder international pris blandt Google partnere, for arbejdet med at binde de fysiske og digitale butikker sammen og bruge kundedata til at skabe øget værdi.

Posted on

Atcore modtager international Google hæder.

 

Atcore og Matas vinder international pris blandt Google Partnere, for arbejdet med at binde de fysiske og digitale butikker sammen og forstå kunderne bedre.

 

Under det årlige Google-topmøde for Googles partnere i San Francisco, blev der torsdag den 1. november afholdt en prisuddeling blandt Googles globale partner-netværk, hvor Atcore vandt en pris sammen med Matas, for vores case: ’Omnichannel Insights and activation of Customer data’. Det er første gang, at Google tildeler en dansk virksomhed denne form for anerkendelse.

Den årlige prisuddeling bliver afholdt blandt internationale bureauer, professionelle og Brands, som er Google Marketing Platform Certificeret Partnere.

Til prisuddelingen, var der 54 tilmeldte Cases fra 28 lande. Der var 25 short-listede cases, i de to kategorier, som hed Decisions, hvordan Googles platforme bruges data til at træffe bedre beslutninger og Platforms, som bliver givet til den virksomhed, der har benyttet Google Marketing platform til at skabe enestående dataindsamling, rapportering, analyse.

Atcore var vinder i kategorien Platforms for arbejdet med at binde kontaktpunkter sammen for Matas kunder, på tværs af digitale og fysiske butikker, og bruge data og kundeindsigt, til at kunne rådgive Matas kunder bedre i de digitale kontaktpunkter.

»Jeg er stolt over at stå i spidsen for det arbejde, der nu på internationalt niveau, kan fremvise, at vi i Danmark har førende kompetencer, til at hjælpe virksomheder med deres digitale omstilling. Mange virksomheder arbejder i højere og højere grad med at forstå deres kunder, og bruge data og indsigt, til at skabe gode kundeoplevelser, så kunderne forbliver kunder, og samtidigt se, at vores arbejde skaber øget salg, for de virksomheder vi arbejder med. I samarbejde med Matas, har vi vist, hvordan man kan binde kunders adfærd sammen på tværs af digitale og fysiske butikker, hvilket giver bedre indblik og fremsyn, så det bliver nemmere at forstå og agerer på kundernes behov. Det er vigtigt i en tid, hvor både digitaliseringen og globaliseringen har øget konkurrencesituationen markant«, siger Sebastian Gullak, CEO i Atcore.

Matas skruer op for den digitale udvikling

Matas, og andre detailforhandlere, har de seneste år taget kampen op mod et hårdt konkurrencepræget marked af supermarkedskæder, online webshops og tunge internationale spillere som Amazon.com. Hård priskonkurrence og konkurrence om ’share of wallet’ er blevet en markant større udfordring i takt med, at flere bruger digitale medier til at finde de rigtige produkter til den rigtige pris. I den forbindelse har Matas formået at udnytte koblingen mellem butikken og de digitale medier gennem deres kundeklub og den dertilhørende e-mail platform. Kundeklubben udsendte allerede e-mails med indhold baseret på fysisk købshistorik, men det var ikke fuldt dokumenteret, hvilken effekt e-mail marketing havde på salget i butikken.

Da langt størstedelen af Matas’ omsætning netop ligger i de fysiske butikker, var udfordringen klar: Udnyt samspillet mellem webshoppen, den digitale annoncering og de fysiske butikker til at imødekomme disruption i markedet.

Atcore sammenkoblede Matas’ egen data på tværs af digital annoncering, digital adfærd og køb, både gennem fysiske butikker og webshoppen. Målet var at skabe en sammenhængende kommunikation og kundeoplevelse. Atcore ønskede dermed at dokumentere præcis hvilke digitale tiltag, der ledte til øget omsætning både offline og online, for derved at kunne forudsige kundeadfærd. På baggrund af den samlede kunderejse, skulle det dermed blive muligt at levere væsentligt mere relevante digitale tilbud og budskaber til den enkelte kunde. Atcores datateam tegnede arkitekturen for hele projektet, implementerede de nødvendige platforme og definerede dataintegrations-projektet, der muliggjorde sammenkoblingen af data.

Arbejdet sikrede tre vigtige ting:

  1. At enhver fysisk transaktion blev registreret i Google, således at både online og offline køb eksisterede side om side i et samlet performanceview.
  2. At kundernes adfærd omkring research på webshoppen og efterfølgende køb i butikken blev fuldt ud dokumenteret og sammenkoblet med kampagneaktiviteter og mediespend.
  3. At det samlede billede af kundernes adfærd kunne bruges til at kommunikere og annoncere relevante tilbud til den enkelte kunde og vise relevant indhold på webshoppen.

»Vi er enormt stolte af at være en af de absolut første der har formået at få koblet den totale brugerrejse sammen på tværs af digitale og fysiske butikker, takket være Atcore. Det stiller os virkeligt stærkt i forhold til vores ambitiøst digital vækstplan, med formålet at gøre det hurtigere og nemmere at handle på matas.dk. Det mest værdifulde er, at effekten af projektet ikke kun er begrænset til at levere omsætningsstigning i webshoppen, men også at vi nu har et markant bedre udgangspunkt for at øge omsætningen i de fysiske butikker.« fortsætter Brian Andersen.

Data er nøglen til dansk retails fortsatte succes og fremtidige konkurrencedygtighed. Det er brugen af data, evnen til at koble den samlede omsætning offline og online til de digitale marketingbudgetter og muliggørelsen af at kommunikere relevant på tværs af alle kanaler, som er essentiel. Casen er en af de første i verden, hvor en retailer har automatiseret en fuld sammenkobling af kundeforståelsen på tværs af offline og online og skabt et single customer view, som udgangspunkt for at imødekomme forbrugernes behov optimalt.

»Resultatet kalder vi en omnichannel effekt. Det betyder, at vi nu kan bevise, at den effekt vi ser med et sådant projekt og vores digitale marketing, ikke kun begrænser sig til e-commerce, men også bidrager markant til den fysiske handel. Vi kan altså med ro i maven investere markant større budgetter i digital marketing fremadrettet, fordi vi kan dokumentere ROI helt ned i butikkerne. Ligeledes giver platformen os et udgangspunkt hvor vi kan forudsige adfærd langt mere effektivt og give vores trofaste kunder langt bedre og mere skræddersyede tilbud«, udtaler Brian Andersen, E-commerce Director i Matas.

Matas har oplevet øget fremgang på Deres digitale kanaler, med en julehandel i 2017, der gik pænt, og en vækst på 40 pct. alene i det seneste kvartal af 2017 på Matas.dk.

»At have været med til at udvikle en tilgang med en kunde som Matas, har været en stor fornøjelse. Det er en anerkendelse af vore arbejde og partnerskab med vores kunder, om sammen at bygge noget der er fremsynet, som sætter kunden i centrum, og bruger kundedata til at gøre det nemmere at være kunde«, afslutter Sebastian Gullak.

Atcores tilgang

I casen, har vi brugt Google Marketing Platform – Advertising (Display & Video 360 samt Search Ads 360), Google Marketing Platform – Analytics (Google Analytics 360) såvel som Google Cloud (BigQuery), til at skabe kobling mellem de digitale og fysiske butikker, og bruge kundedata, til at kunne være mere relevante i vores budskaber over for Matas kunder.

Udfyld nedenfor, og download Matas Casen:

 

Læs mere omkring vores Omnichannel marketing arbejde her >

 

 

Atcore arbejder med kunde-centrisk data-drevet marketing, på markedsledende teknologi som Google og Salesforce, og har i 2018 arbejdet med både Danske og internationale kunder så som Greenpeace, Gant, Rockwool, ISS, Novozymes, Schneider Electric, Oticon, Sydbank, Matas m.fl.

Du kan kontakte Sebastian Gullak for yderligere information,
Sebastian Gullak, +4560604060, sg@atcore.dk